Aftale om medejerskab af kalv hos Min Kalv
1. Hvad får du:
Med denne aftale får du en andel i en Hereford kalv ca. fra kalvens fødselstidspunkt og 16 måneder frem på Lindegaarden hos Min Kalv, Mynderup Hestehave 4, 5762 V. Skerninge. Aftalen dækker foder, logi, dyrlægebesøg, forsikring samt ved valg af 1/8 andel også slagtning, vakuumpakning og fragt af kødet til din adresse i Danmark, ved valg af 1/4, 1/2 eller en hel kalv skal fragt og pakning vælges til. Der er mulighed for samvær med kalven på gården eller via webcam fra hjemmesiden. Der vil ligeledes blive arrangeret arbejdsdage på gården, hvor det er frivilligt, om du ønsker at deltage.
2. Slagtning:
Kalven slagtes, når den opnår en vægt på 350-450 kg således, at den slagtede vægt for en hel kalv kommer til at ligge på ca. 200-240 kg, hvilket svarer til 25-30 kg per 1/8 del andel. Du får minimum 25 kg kød. per 1/8 andel. Kalvene vokser ikke lige hurtigt, derfor kan vi vælge at lade din kalv gå i nogle ekstra måneder, inden den slagtes, hvis den ikke har opnået den rette vægt efter 16 måneder. Der opkræves ikke ekstra betaling for at have kalven gående i de ekstra måneder. En tyrekalv har hurtigere tilvækst end en kviekalv, og en kalv er først helt fuldvoksen efter 4. leveår, hvor en tyr typisk vejer over 1 ton. Slagtningen foregår på et slagteri på Fyn.
Slagtning omfatter, at din kalv nedskydes på marken, hvilket er den mest humane metode. Kalven undgår dermed den stress og ubehag, som fragt til et slagteri medfører.
3. Kød og udskæring af kød:
Der vil være alt fra culottesteg til suppeben, og slagteren sørger for at kødet fordeles, så alle 8 andele får ligeværdige udskæringer. (Kalven er økologisk hele sit liv, men selve kødet er ikke økologisk, hvis økologis partering ønskes skal vi have besked ved indgåelse af kontrakt, og det koster 500.- kr ekstre for en 1/8 kalv, herved vil kødet også være økologisk)
Ved valg af 1/4, 1/2, eller en hel kalv er det muligt at deltage ved parteringen, og dermed selv få indflydelse på udskæringen af kødet.
4. Levering:
Har du valgt at købe en 1/8 andel eller tilvalgt levering, vil kødet blive leveret ca. 14-20 dage efter slagtningen. Vi melder tilbage med dato for levering. Hvis du ikke er hjemme den dag, kan du evt. få en anden til at modtage kødet for dig, eller få det leveret på en anden adresse.
5. Ved sygdom eller ulykke:
Hvis kalven bliver syg, bliver den tilset af en dyrlæge. Hvis det vurderes, at kalven ikke kan reddes, eller kalven dør, erstattes andelen med en andel i en anden kalv, så hurtigt som muligt. Hvis der går for lang tid, vil der evt. blive indkøbt en kalv fra en anden besætning. De videre indbetalinger stoppes, indtil erstatningskalven har opnået den samme alder, som den afdøde kalv.
6. Betaling:
Den månedlige betaling fremgår af din ordre. Første indbetaling foretages ved indgåelse af denne aftale. De efterfølgende betalinger fortsætter hver måned, fra kalvens fødsel til kalvens 16. levemåned. Dvs. du foretager max 16 indbetalinger i alt. hvilket f.eks. udgør en samlet betaling på i alt 4000 kr. inklusiv moms for en 1/8 anpart. Køber du en kalv, som allerede er født vil den første betaling være på Kalvens alder i måneder × den samlede andelspris.
Den første betaling gennemføres via vores webshop ved bestilling af en andelskalv.
Efterfølgende vil vi gennemføre et automatisk korttræk. Når kalven har opnået den 16. levemåned, vil det automatiske korttræk stoppe.
Vi samarbejder med ePay A/S i forbindelse med opbevaring af kortdata. ePay er godkendt på det højeste sikkerhedsniveau, jf. PCI 3.0, vedr. opbevaring og formidling af kortdata. Du vil ikke blive opkrævet transaktionsgebyr ved betalinger gennem ePay A/S.
7. Ved manglende månedlig indbetaling:
Ved ændring og/eller fornyelse af kortnummer bedes du sendes en mail til info@minkalv.dk med besked herom (kun med besked om ændringen, og uden at sende kortoplysningerne), hvorefter vi sender en ny anmodning om opdatering af kortdata via ePay.
Hvis det automatiske korttræk eller betalingen på anden måde er udeblevet 3 måneder i træk, fritstilles du fra kontrakten, og yderligere opkrævninger i forbindelse hermed stoppes. Andelen i kalven overtages ejermæssigt herved af Min Kalv.
8. Fortrydelsesret:
Du har 14 dages fortrydelsesret efter indgåelse af denne aftale, dvs. fra den dato du indgår aftale om at købe en andelskalv hos Min Kalv og 14 dage frem, kan du fortryde dit køb uden omkostninger for dig.
Efter 14 dage er du bundet af aftalen i minimum 3 måneder. Se også punkt 9. Opsigelse.
Fortryder du dit køb i løbet af fortrydelsesperiodens 14 dage skal Min Kalv have skriftlig besked herom enten på e-mail til info@minkalv.dk eller via almindelig post til vores adresse. Min Kalv, Mynderup Hestehave 4, 5762 V. Skerninge.
9. Opsigelse:
Med denne aftale binder du dig til, som minimum, at betale til din kalv i 3 måneder, hvorefter du kan opsige aftalen med én dags varsel. Vælger du at opsige aftalen, stopper vi de automatiske korttræk via ePay A/S. Efterfølgende overtages kalven ejermæssigt af Min Kalv, og du vil ikke modtage noget kød efter de 16 måneder er gået. Vi tilbagebetaler ikke de indbetalinger, der har fundet sted. Opsigelse af aftale skal ske skriftligt enten på e-mail til info@minkalv.dk eller via almindelig post til vores adresse. Min Kalv, Mynderup Hestehave 4, 5762 V. Skerninge.
Ved opsigelse overgår man til at være hvilende andelshaver. Som hvilende andelshaver kan man inden for 2 år fra aftalens indgåelse genoptage sit abonnement i en kalv med ledige anparter i. De indbetalinger der allerede er foretaget fratrækkes i andelsprisen på den nye kalv.
10. Aftaleindgåelse:
Med denne aftale bekræfter du købet af en 1/8, 1/4, 1/2 eller hel kalv i Min Kalv. Hvis der på tidspunktet, hvor du køber din kalv ikke er født nogen med ledige anparter i, betaler du første rate til din kalv, hvorefter du kommer på venteliste. Vi tager kontakt til dig, når din kalv er blevet født. Herefter genoptages dine indbetalinger fra rate 2 og frem, se også punkt 6. Du er selvfølgelig altid velkommen til at følge med via webcam, på www.minkalv.dk.